top

Seniorklubbens Vedtægter


 

Vedtægter

Vedtægter for FGKseniorklub

  1. Formål: At fremme golfspil for seniorer under iagttagelse af etikette og golfregler.
  2. Medlemskab: Optages kan medlemmer af Falster Golfklub, der er fyldt 55 år og er godkendt til spil på banen og i øvrigt kan godkendes af den til enhver tid siddende bestyrelse. Desuden kan ægtefæller/samboende til medlemmer samt tidligere medlemmer af seniorklubben optages som medlemmer.
  3. Bestyrelse: Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der vælges på generalforsamlingen. Alle vælges for 2 år. 3 medlemmer i ulige år og 2 medlemmer i lige år. Desuden vælges hvert år en suppleant til bestyrelsen og en revisor. Bestyrelsen konstituerer sig selv efter valget med formand, kasserer, sekretær og udvalgsmedlemmer til venskabsturneringer og udflugter m.v.
  4. Kontingent: Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling. Regnskabsperioden er 1/10 – 30/9. Regnskabet revideres af den på generalforsamlingen valgte revisor. Kontingentperioden er fra 1. april til 31. marts. Medlemmer som ikke har betalt kontingent senest den 1. juni, betragtes som udmeldt af FGKseniorklub.
  5. Spillet: Der spilles torsdag i sommer- og vintersæsonen. (Se supplerende informationer og spilleregler for FGKseniorklub).
  6. Generalforsamling: Indkaldelse til generalforsamling skal ske med 4 ugers varsel ved opslag på www.fgkseniorklub.dk samt indkaldelse på e-mail til de enkelte medlemmer. Generalforsamling afholdes sidste torsdag i oktober. Forslag fra medlemmerne skal for at kunne behandles på generalforsamlingen være indgivet skriftligt til bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen.
stk. 1. Dagsorden for den ordinære generalforsamling.
  1. Valg af dirigent
  2. Formandsberetning
  3. Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse
  4. Fastsættelse af kontingent, jfr. § 4
  5. Forslag fra bestyrelsen
  6. Forslag fra medlemmerne, jfr. §. 6
  7. Valg til bestyrelse og suppleanter, jfr. § 3
  8. Valg af revisor, jfr. § 4
  9. Eventuelt
stk. 2. Bestyrelsen drager omsorg for, at der foreligger godkendt referat fra den ordinære generalforsamling, som gøres tilgængelig for medlemmerne senest en måned efter generalforsamlingens afholdelse.Stk. 3. I tilfælde af vakance i bestyrelsen, supplerer bestyrelsen sig selv indtil næste generalforsamling.
  1. Generalforsamlingen er altid beslutningsdygtig uanset deltagerantal. Afgørelser træffes ved simpelt flertal, dette gælder også vedtægtsændringer samt ophævelse af foreningen. Ved ophævelse tilfalder eventuel formue FGK´s juniorer. Stemmeret kan ikke udøves i henhold til skriftlig fuldmagt.

Ovennævnte vedtægter er vedtaget på generalforsamlingen i seniorklubben 29. oktober 2021.


 

Kontakt

Falster Golfklub
Virketvej 44
4863 Eskilstrup se kort.
CVR nr. 32968554
Tlf. 30 89 81 43
info@falster-golfklub.dk

FOLLOW US

       

© Copyright 2023 Falster Golfklub